Services

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam rutrum diam purus, sed scelerisque nunc scelerisque nec. Phasellus interdum nulla nec varius vestibulum. Sed malesuada est vitae nisl aliquet molestie. Vestibulum porttitor quis ipsum vitae tempor. Vestibulum gravida enim id leo eleifend venenatis. Vivamus nec est et nulla molestie vehicula. Cras vestibulum lectus eget ipsum malesuada consectetur.

Services

Passer sadlen?

Herunder følger en række mål og begreber, som man kan sætte sig ind i, hvis man ønsker at være bedre klædt på i "sadeljunglen".

 Mål anlægsfladen - hvor lang må sadlen være?

Mål hvor lang din sadel må være. Tag fx to træktove. Læg det første, der hvor sadlens forsvidsel skal ligge. Du kan fx lægge din håndflade som en skål over hestens skulderblad med fingrene pegende bagud mod sadlen. så må sadlens forkant (eller det ene træktov) lige lægge sig på dine negle. Den bageste del af sadelpuderne må højst ligge så langt tilbage, som der hvor hestens bageste ribben sidder fast på rygsøjlen. Du finder det ved at føle fra hestens hoftehjørne og fremefter og nedefter til du støder på ribbenet (kan godt være lidt svært på overvægtige heste). Så følger du ribbenet op til rygsøjlen. På de fleste heste bøjer ribbenet temmelig meget fremefter, så sadellejet er noget mindre end man umiddelbart ville antage. Men det er altså kun der, hvor ribbenskassen understøtter rygsøjlen, at hesten kan bære en ryttervægt. Og desuden ligger hestens nyrer umiddelbart bagved ribbenene, og det kan være rigtig ubehageligt for den at blive trykket i nyererne under ridning.

Så uanset, hvor fleksibel en sadel man rider med - Må den ikke være for lang!!!

Det er afstanden mellem de to tove, målt langs hestens rygmuskel - altså ved siden af rygsøjlen målt i cm, der er anlægsfladen.

Anlægsflade og sædestørrelse

- Anlægsfladen hænger selvfølgelig sammen med sædestørrelsen. Men sædestørrelsen er ikke så præcist et mål. Fx kan en 17'' sadel føles større eller mindre afhængig af om det er et åbent eller dybt sæde. Man måler fra pynteknappen forrest til midt på bagsvidslen i tommer (en tomme = 2,54 cm). Sædestørrelsen skal passe til rytterens bagdel og anlægsfladen til hestens ryglængde. Den kortest mulige anlægsflade fås fx med Hidalgo og Baloun-sadlerne. Hidalgosadlerne har sadelpuder sat på med velcro, så man kan sætte sadelpuder på, der er lidt kortere end det, der egentlig passer til sædestørrelsen. Balounsadlerne kan laves med et sæde, der er op til 1,5'' større end undersiden (og hvis man vælger en model med ekstra udskæring i sadelpuden, der giver bedre skulderfrihed, kan man fx få en 17'' sadel ned på en anlægsflade på lige under 40 cm).

Kan man ikke finde en sadel, der bliver kort nok til hesten, og hvor man selv kan være som rytter - bør man overveje om man er den rette rytter til den hest... De nyeste undersøgelser har i øvrigt vist, at en hest kun bør bære en rytter, der vejer "op til" en femtedel af hestens egen vægt. Dvs en hest på 500 kg kan bære en rytter på maks. 100 kg, og en islænder på 350 kg kan bære en rytter op til 70 kg!!! (upopulært - og her gælder det naturligvis ikke om at fodre så hesten bliver overvægtig for at få forholdet til at gå op ;-)).

Man hører tit, at sadlen godt må være for lang, hvis den er bomløs. Det må den efter min bedste overbevisning IKKE. Uanset hvor blød eller fleksibel en sadel er, må den ikke ligge længere tilbage end der, hvor det bageste ribben sidder fast på rygsøjlen. Der er stor risiko for tryk i lænden, som er den mest bevægelige del af hestens ryg, og det er også her hestens nyrer befinder sig...!!!

En anden vigtig ting at holde sig for øje er, at det dybeste punkt i sædet er midt i sadlen, så rytteren bliver placeret tilstrækkelig langt fremme på hesten. Jeg ser desværre mange sadler, hvor rytteren bliver placeret på den bageste tredjedel af sadlen (tit fordi forsvidslen fylder utrolig meget, men i nogle sadler er det fordi, kopfjernet er for smalt og sadlen havner i bagvægt). Når det sker, ser jeg oftest, at hesten trykker sin ryg og lænd ned, så bagbenene ikke kan gribe ind under hesten og bære vægten. Det ser nærmest ud som om rytteren pludselig vejer dobbelt så meget og hesten mere eller mindre knækker i lænden eller "taber bagparten".

Hvor bred skal sadlen være? Kopfjernet bestemmer bredden...

Hovedparten af sadlerne fra Flexisadler er uden kopfjern og tilpasser sig selv til hestens bredde. Men der findes masser af sadler - også bomløse sadler, der har et kopfjern. Bredde måles tit i cm. Fx 28, 30, 32 eller 36 cm. Målet opstår, når man har et kopfjern, hvor hvert "ben" er 21 cm langt, så er breddemålet lig med afstanden mellem de to ben. Andre sadler hedder K1-K5, smal, mellem og bred osv. Der er formentlig ingen præcis angivelse knyttet til de mål. I princippet burde alle bredder måles som vinklen mellem de to ben og angives i grader - fx 90 grader, 120 grader osv., som de i øvrigt gør i Sverige...

Som sagt er hovedparten af sadlerne fra Flexisadler uden kopfjern. Nogle har mulighed for at man sætter et i, men jeg har erfaret at hestene bevæger sig langt friere og mere afslappet, når der ikke er et kopfjern i sadlen. 

Min tyske kollega har lavet en lille video af hestens manke-bevægelse. Der kan være enormt stor sideværts bevægelse. og hvis man står ved siden af hesten og holder en hånd på dens skuldermuskel vil man kunne mærke, hvor stor forskel der er på størrelsen af musklen, når den er afslappet og spændt. Prøv evt. at få en til at løfte hestens ben, eller få hesten til at dreje hovedet og mærk forskellen - og forestil dig så, at der ligger et kopfjern henover manken og over den muskel. Kopfjernet skal være ualmindelig meget "for" bredt, hvis der skal være rigtig plads og bevægelsesfrihed til skulder og manke...

Mange heste er enormt dygtige til at kompensere for kopfjernet på den ene eller anden måde. nogle lærer ligesom at rulle sadlen fra side til side, nogle forskyder den ene skulder eller klemmer skulderbladene sammen, hvilket giver spændinger i både skulder og lænd (prøv at klem dine egne skulderblade sammen eller forskyd skuldrene og mærk, hvordan du samtidig spænder muskler i lænden og andre steder i ryggen). Andre heste ender med hovedsageligt at lade bevægelsen komme fra benene og meget lidt fra skuldre og ryg. (ikke så mærkeligt at der er mange heste med spændinger og skader. En spænding i skulderen fører nemt til overbelastning af et ben eller andet, når den naturlige afslappede bevægelse forhindres)

I skridt ser man det sjældent, i trav skal der ikke meget til at forstyrre den afslappede frie gang og hesten løfter halsen og huler ryggen fremfor at søge frem og hvælve hele sin overlinje, så ryggen bærer, og det bliver nemmere at sidde der. I galop skal hesten spænde begge skuldermuskler samtidig, hvilket kan være svært, hvis sadlen har et smalt kopfjern. En del heste bukker, og andre flytter bevægelsen ned i benene fremfor at lave det ønskede galopspring med bevægelsen helt oppe i skulderen og andre igen forskyder skuldrene og ligesom ruller sadlen fra den ene side til den anden. Selvfølgelig har nogle heste fra naturens hånd nemmere ved at galoppere på den ene volte frem for på den anden, men en del af forklaringen kan også ligge i sadlen... 

Sadlens underlinje - lige eller med svaj?

Sadlens underlinje kan være lige eller have forskellige grader af svaj. Jo mere fleksibel sadlen er des mindre betydning har faconen. Er det en sadel med fast bom er graden af svajet meget vigtigt for om sadlen ligger korrekt - eller gynger frem og tilbage eller laver "bro" og kun trykker hesten fortil og bagtil.

Fleksibilitet og vægtfordeling

Man snakker tit om, at en bomsadel er bedre til at fordele rytterens vægt. Jeg vil prøve at beskrive det med et par sammenligninger. Det er korrekt at hvis man fx vil bevæge sig ud på tynd is, så er det godt med et par ski til at fordele ens vægt over et stort areal fremfor et lille punkt under en enkelt fod. Her er det godt fordi den flade man lægger skien på er jævn og og trykket reelt bliver fordelt over hele skiens flade. En hesteryg i bevægelse skifter facon i løbet af bevægelsen, og så ligger en bom ikke 100% til hele tiden.

Jeg forestiller mig det som hvis jeg selv skulle bære en rygsæk. Jeg kan vælge mellem 3 rygsække.

En der er blød - fx lavet af stof og med smalle remme. Jeg vil kunne mærke alt, hvad der er i rygsækken og remmene vil være ret skarpe mod mine skuldre. Sækken vil følge mine bevægelser, men vil ikke yde mig nogen form for beskyttelse.

Den anden er lavet "vægtfordelende" med en bagside af træ ind mod min ryg, og op over mine skuldre, så remmene ikke kan bore sig ned i mine skuldre, og så skarpe genstande i sækken ikke kan skade min ryg - til gengæld vil den heller ikke følge mine bevægelser, Hver gang jeg spænder en muskel vil den støde ind i træpladen. Er træpladen formet præcis som min ryg vil det være nogenlunde til at holde ud - især mens jeg står stille, men er den, den mindste smule ude af facon, vil den nemt blive irriterende og forstyrre mine bevægelser.

Den behagelige rygsæk er den, der er godt polstret og har et vist hold, men er fleksibel nok til at følge mine bevægelser og absorbere de stød, der kommer fra indholdet i min oppakning.

Det er efter min bedste overbevisning den balancegang, man skal forsøge at finde med sin sadel...

Kammerbredde - afstanden mellem sadelpuderne

Det er vigtigt, at der er plads til hestens torntappe - rygsøjlen. Det er vigtigt, at der både er plads til siderne og over torntappene. Der kan godt være forskel på, hvor brede hestens knogler er, så nogle heste har behov for ekstra meget plads i kammeret. Ofte passer det med ca 7-9 cm i kammerbredden, og indimellem skal der mere til.

Det er også vigtigt, at der er fri plads over manken. Bærer hesten sig korrekt, og løfter sit brystben, vil mankebenet også løfte sig. - men nu bevæger vi os over i noget rideteknisk og biomekanisk ;-)


 


 


 

Services

Service 2

Sed at turpis vitae libero tincidunt egestas. Vivamus ac erat scelerisque, feugiat massa vel, placerat elit. Praesent convallis lectus sit amet tempus condimentum. Ut suscipit lorem ipsum, nec ultrices nisi condimentum nec. Donec rhoncus diam non lobortis tempus. Ut molestie neque vel elit posuere posuere et vel est. Sed non nisl at risus pellentesque tristique in et arcu. Pellentesque sem ligula, sagittis in neque ac, rhoncus scelerisque urna. Integer eget est ut erat rhoncus laoreet. Mauris porta odio sed vulputate porttitor. In et orci sed tortor elementum tempor vitae a nibh. Fusce ut neque sed nibh vulputate egestas. Praesent pulvinar nulla dui, ultricies pretium sem tempor at. Sed vestibulum at sem ut consequat.

Services

Service 3

Sed at turpis vitae libero tincidunt egestas. Vivamus ac erat scelerisque, feugiat massa vel, placerat elit. Praesent convallis lectus sit amet tempus condimentum. Ut suscipit lorem ipsum, nec ultrices nisi condimentum nec. Donec rhoncus diam non lobortis tempus. Ut molestie neque vel elit posuere posuere et vel est. Sed non nisl at risus pellentesque tristique in et arcu. Pellentesque sem ligula, sagittis in neque ac, rhoncus scelerisque urna. Integer eget est ut erat rhoncus laoreet. Mauris porta odio sed vulputate porttitor. In et orci sed tortor elementum tempor vitae a nibh. Fusce ut neque sed nibh vulputate egestas. Praesent pulvinar nulla dui, ultricies pretium sem tempor at. Sed vestibulum at sem ut consequat.